Et par musikere er blevet oprørt over, at deres sange er “misbrugt” af de politiske partier. De vil nu lægge sag an for at få det stoppet.

Først var det Dansk Folkeparti, som brugte en ABBA sang og sidenhen de konservative, som lavede deres egen version af Afrika-sangen skrevet af Nanna Lüders.

Nu om dage ejer gud og hver mand et kamera, som både kan tage billeder og/ eller optage video. Derfor optages mange sekvenser rundt omkring. Det skete også på førnævnte landsmøder. Klippene er sidenhen vist på youtube.com og i tv.

Kære musikere! Vær glade for, at der er nogle som finder jeres sange gode. Lev med det.

Jamen, vi sympatiserer ikke med disse partier, skræpper de sikkert. Nej, men hvad så? Hvor mange sange er ikke gennem tiden blevet “misbrugt” i diverse forsamlinger  herunder familiefester, hvor et bredt udsnit af “skidte” personer har deltaget? Jeg er overbevist om, at morderen Peter Lundin har sunget med på Jacobs Haugaards sang Hammer, hammer fedt ved en eller anden familiefest.

Skulle Jacob Haugaard rende rundt og forbyde, at diverse tekstmagere ikke på lege med melodien til årets konfirmationer? Hold da op!

Tavshedens Tyranni er bogens titel. Med bogen vil Flemming Rose lægge låg på sagen. Han vil forklare baggrunden for tegningerne og håber derved, at omverdenen kan forstå ham.

Jeg må ærlig talt sige, at manden er en smule naiv.

Hvordan i alverden tror han på, at den muslimske verden er på bølgelængde?

Har manden glemt De Sataniske Vers skrevet af Salman Rushdie?

Hele den muslimske verden stod klar til at slå manden ihjel. Hvor mange af dem havde egentlig læst bogen? Stort set ingen. Men de fik pisket en stemning i vejret, hvorved alle troede de vidste, hvad der stod i bogen.

Med det in mente tror jeg ikke, at Flemming Rose får held til at forklare nogen noget.

Det eneste at han opnår er, at risikoen for at han bliver slået ihjel eller at avisen bliver bombet, stiger markant.

Hvorfor blive ved med at provokere?

Stort beløb? Ja For meget? Nej. 745.000 er rigtig mange penge. Det er formentlig mere end du og jeg tjener årligt.

Men i modsætning til mange andre, bliver jeg ikke forarget. En skattelettelse på 745.000 går rent ind i den indre svinehund hos de fleste. Især i  en tid, hvor skoler og børnehaver lukker på stribe.

“Hvis de bare betalte noget mere i skat, var vi andre fri for at spare” , tænker de fleste. Kan man fortænke dem i det? Nej, ikke umiddelbart.

Men går vi bag om tallene, får du måske en anden opfattelse.

15 millioner i skat om året

I den førnævnte skattereform er der ingen, som har fået mere en 5% skattelettelse. Jeg kender ikke det nøjagtige beløb, men det er ikke mere end 5%. Er det mindre gør det bare det efterfølgende regnestykke endnu mere grotesk.

Hvis du forestiller dig, at 745.900 udgør 5% af den riges årlige skattebetaling, betyder det, at vedkommende hidtil har betalt næsten 15 millioner kroner i skat om året!! Det er da vildt mange penge! Det kan godt være, at du synes en skattelettelse på 4.000 kroner om året ikke batter ret meget. Men det svarer til 5 % af 80.000. Et beløb som mange danskere betaler i skat – og et beløb, som mange ikke en gang betaler i skat. Begynder det at dæmre for dig?

Som 20.000 lønmodtagere

Hvor er forskellen? Ham der betaler 15.000.000 om året i skat og ham som betaler 80.000 kroner i skat. De får begge 5 % i skattelettelse. Der er ingen forskel!

Men inden vi skal til at diskutere om 745.000 kontra 4.000 er rimeligt eller ej, så tænk lige på alternativet.

Hvad er det? De flytter til udlandet og fjerner – om ikke det hele – så det meste af skattegrundlaget.

De førnævnte 100 mennesker betaler således ca. 1,5 milliard i skat årligt!! Kun 100 mennesker! Er det ikke fantastisk, at kun 100 mennesker betaler det samme i skat som 20.000 “almindelige” lønmodtagere?

De 100 rigeste får nu 74,5 millioner i skattelettelse  tilsammen, men de betaler stadig 1,42 milliard i skat.

Glæd dig over det.

Jeg griner lidt af debatten, da den virkelig afslører, hvor dårlige vores politikere er (fra venstre til højre uden undtagelse). Argumentet for at afskaffe efterlønnen går på, at ordningen er for dyr for et økonomisk skrantende samfund.

Det er korrekt, at ordningen koster mange penge, men er der nogen som virkelig har gennemtænkt konsekvenserne af en afskaffelse?

Det er en gennemgående tråd, at vores politikere ikke er gode til at køre konsekvenser hele vejen igennem. Man tror, at en sparet krone er en sparet krone. Det er den ikke. I hvert fald ikke når det gælder driften af et samfund. Dér virker det som et dobbeltbogholderi – når man bogfører noget i debet, koster det i kredit. Således også i samfundsøkonomien.

Tilbage til efterlønnen: Hvad sker der, når man smider eksempelvis 10.000 efterlønnere tilbage på arbejdsmarkedet? Er der arbejde til dem? Nej! Hvad sker der så? De skal have arbejdsløshedspenge (læs: dagpenge). Hvad koster det? Stort set det samme. Det går jo sådan set lige op, skulle man tro. Og alligevel ikke. Når man er arbejdsløs, så man bliver en del af det dyre arbejdsløshedssystem med jobcentre, a-kasser osv. Det koster også samfundet kassen!

Hvad sker der med den stakkels “efterlønner”? Vedkommende føler sig jagtet, ubrugelig, da man – når man er ældre end 55 år – ikke er brugelig på arbejdsmarkedet. Man står i hvert fald ikke først i køen hos arbejdsgiverne! Man kan i bedste (læs: værste) fald blive tvunget i aktivering, hvor man kan få ødelagt helbredet endegyldigt, så man er sikker på en dårlig alderdom! Bliver man mere syg, koster det efterfølgende samfundet dyrt i sundhedsvæsenet!

Hvad med de unge?

Hvad sker der med dem, som i fremtiden måtte blive nægtet efterløn? De bliver længere på arbejdsmarkedet. – Det er også meningen, siger fortalerne for efterlønnens afskaffelse. Jamen, hvad sker der så på arbejdsmarkedet? Der bliver en masse yngre, som ikke kan få arbejde! Er det meningen?

Hvor tit har man ikke hørt, at de ældre bør vige pladsen til fordel for yngre kræfter?

Politikere har ofte svært ved at skifte spor, måske af frygt for at blive bebrejdet at man skifter mening. Men i dette tilfælde er man nødt til det. For to-tre år siden hvor man manglede arbejdskraft i mange brancher, var det relevant at finde flere resurser frem. Men i dag hvor de blot hentes “frem” til arbejdsløs, er det uden mening!

Jeg ser hellere, at man har en RASK efterlønner
fremfor en SYG arbejdsløs!

Så lad nu den efterlønsdebat ligge – og nyd at vi har så mange raske rørige efterlønnere, som har lyst til at bruge lidt af deres penge. Det er nemlig til gavn for samfundsøkonomien på mange måder!

Imponerende at nå så langt. Desværre er det trist at opleve alle de negative personer, som har travlt med at rakke hendes præstationer ned.

Jeg har så træt af mennesker, som ikke har gidet bruge energi på at finde egne talenter, men som har masser af energi, når det gælder om at rakke andre ned!

Hvorfor skal vi blive ved med at se negativt på alting?

Caroline er nummer 2 i verden!

Alt det p.. med at hun har mødt en masse nemme modstandere. Jamen det har alle hendes konkurrenter i verdenstoppen også. Bag rangeringen ligger et sindrigt pointsystem, som gør at det ikke er muligt at nå til tops ved kun at møde de dårligste.

Caroline indeholder alt det søde. Hun er flot, hun er charmerende, hun er veltalende og så er hun bare GOD…. Ikke underligt at amerikanerne kalder hende for Miss Sunshine.

Håber at hun kan bane vejen for flere store sportspræstationer af andre talenter…. og ikke kun i tennis.

Caroline har vist, at det er muligt…

Besøg hendes hjemmesider her: www.carolinewozniacki.dk/

Besøg hende på twitter: twitter.com/carowozniacki

Ca. 126 skoler landet over forventes at blive lukket. Det svarer til 1,25 skole pr. kommune.

Jeg sidder og spørger mig selv, hvorfor disse lukninger kommer bag på alle – også de kommunale politikere?

Man begrunder det med faldende børnetal. Jamen det har man da vidst de seneste 10-15 år. Det er da ikke noget nyt. Sparer man først på skoleområdet nu, hvor regeringen tvinger kommunerne til at spare?

Er regeringens spareplan en kærkommen mulighed for de kommunale politikere til at tørre ansvaret af på regeringen?

Man fristes til at tro, at landets kommunale poilitikere længe har vidst, hvor det bar hen. Men at ingen af dem – af frygt for deres taburet og genvalg – har turdet fortælle vælgerne sandheden.

Tværtimod har de hver især stået og lokket tilflyttere til kommunen med billige byggegrunde og ikke mindst pasningsgaranti og sikker skolevej.

Hvis jeg var disse tilflyttere, ville jeg føle mig røvrendt.

Stress – den nye folkesygdom

I mine øjne og øre, er der formentlig behov for en mindre opstramning på området, men 126 skolelukninger – og sikkert flere til – er et sandt blodbad. Det går ud over vores ungdom og deres forældre. Der bliver mere og mere stress på med at bringe og hente de små poder. De unge får en længere skoledage. Det hele bliver mere og mere stresset. Det har ingen af os brug for.

Stress er i mine øjne den kommende folkesygdom. Vi løber stærkere og stærkere. Der bliver endne færre mennesker til at klare det hele. En voldsom negativ spiral er sat i gang.

Vi venter bare på det næste område (læs: blodbad)…

I går hørte jeg, at man regnede med, at hvis man droppede den 5. ferieuge, gik på arbejde i stedet og fik udbetalt feriepengene, så ville det give 6.000 arbejdspladser. Flere arbejdspladser? tænkte jeg. Hvor skal de bruges henne? Jeg fandt ud af, at hvis alle droppede den femte ferieuge, så kunne vi tilsammen arbejde mere svarende til 6.000 personer!

Jeg besluttede mig derfor til at aflægge hjemmesiden www.fairløsning.dk et besøg. Jeg havde ikke læst ret meget, før min mistro blev bekræftet.

Man fremhæver, at vi skal have skabt en masse arbejdspladser til de mange, som under finanskrisen har mistet deres arbejde. Det lyder da meget godt. Men hvordan hænger det så sammen med, at vi alle – os der er i arbejde – skal arbejde 12 minutter mere om dagen svarende til 1 time mere om ugen? Det giver da ikke flere arbejdspladser. Tværtimod betyder det, at færre kan klare mere!

Mere stress og sygdom

Rent teoretisk betyder det, at hver 37. medarbejder kan fyres! Dvs at man på virksomheder med 300 ansatte kan fyre 8 medarbejdere!

Jeg synes heller ikke en arbejdstidsforøgelse harmonerer med ønsket om mere tid til familierne, ønsket om mindre stress.

Der findes mange lønmodtagere rundt om i landet, som ikke har helbred til mere arbejde. En øget arbejdstid vil så medføre mere sygdom rundt om.

Hvis sygefraværet øges med 5 dage om året, så er hele planen kollapset.

Begynder man så at medregne de omkostninger som stress og sygdom koster samfundet, så er det en helt forkert vej at gå.

De fattige tvinges med

Udbetaling af dem femte ferieuge kan tvinge mange med. Det er de fattige, dem med dårlig økonomi, som er tvunget til at arbejde i stedet for at holde ferie. Det kan da sikkert godt redde et par familier fra at gå fallit, men hvad med i det lange løb? Den holder ikke.

I Danmark har det altid være helligt, at lønmodtagerne skulle holde ferie og lade batterierne op. Det slækker man nu på i et forsøg på at komme til magten.

Hvad med pengene?

Planen skal give besparelser på 15 milliarder kroner. Hvordan hænger det sammen? Hvis man virkelig fik flere i arbejde, så kunne man spare på dagpenge og andre indkomstrelaterede ydelser. Men det går planen jo ikke ud på.

Merarbejdet skal betales – men hvordan? Hvis vi tager det private erhvervsliv, så er der ikke penge til at øge lønbudgettet. Hvis medarbejderne tvinges til at arbejde ekstra, så bliver der fyret medarbejdere, så den vej kommer der intet ud af planen.

Det offentlige fattes også penge, så de har heller ikke råd til at øge lønbudgettet. Hvor skal pengene komme fra?

Normalt opfatter jeg mig ikke som værende dum, og gudskelov for det, for ellers ville jeg opfatte denne 12 minutters plan, som endnu et eller andet, som jeg ikke kan/ skal forstå.

Resten af planen er en gang politisk øregas uden substans.  For 10-15 år siden snakkede man om at nedsætte arbejdstiden for at skaffe arbejde til flere. Så virker det ulogisk at vi alle nu skal arbejde mere! Havde man kommet med 12 minutters planen for tre år siden, da der var tryk på kedlerne og der var mangel på arbejdskraft i mange brancher, kunne jeg forstå det.

Bedre kompetancer

Det eneste positive ved planen er, at man presser citronen lidt mere på de dygtigste medarbejdere og fyrer de dårlige. I Københavns hjemmepleje havde man undgået de mange “tvunget i arbejde” ansatte, som ikke havde interesse i jobbet. Det giver – umiddelbart – en bedre udførelse af de enkelte arbejdsprocesser. Men reelt set tror jeg ikke, at den sidste time giver så meget mere. Jo mere folk arbejder, jo mindre effektive bliver de.

Popsmart plan

Der er så mange uheldige selvmodsigende elementer i den “fair løsning” at den den med meget stor sandsynlighed ikke vil holde. Og når det sker, er der sat en stor sneboldseffekt igang, som ikke er til at stoppe med alvorlige økonomiske følger.

Fair løsning er en popsmart plan uden indhold, som skal kuppe magten til S og SF.

Når det derefter går op for vælgerne, at planen ikke holder en meter, så kan Helle og Villy altid forsvare sig med, at økonomien de overtog efter VK var værre end først antaget.

Men de 12 minutter kan vise sig, at være 4 år ved magten værd, så egentlig er det gået…

Det har igen startet debatten om, hvor meget offentlige chefer kan tillade sig i forhold til de private chefer.

De offentlige chefer forsvarer sig med, at de ikke gør det anderledes end de private.

Men forskellen ligger i, at de offentlige ansatte er ansat af dig og mig, og aflønnes via vores betalte skat.

I en tid hvor alt skal skæres ind til benet virker det ikke særlig smart, at der “fråses” i det offentlige. Refærdigvis skal det siges, at chefgaverne ikke umiddelbart koster det offentlige noget.

Min første tanke var, at det skal forbydes – og alligevel ikke – og dog… Danmark er et af de lande i verden, hvor der reelt ikke findes korruption – mener vi da! Det er netop fordi vi vogter så meget på, at offentlige ansatte ikke bestikkes.

Der er helt sikkert også private ansatte, som lader sig bestikke, men de arbejder i et system, hvor det er den private ejer (eller aktionærerne), som betaler, hvis bestikkelsen koster virksomheden noget. I det offentlige er det hele meget større – og derfor meget sværere at opdage. Gevinsten ved at “bestikke sig til noget” er også meget større i relation til det offentlige.

Men når jeg alligevel tøver med at være forarget, skyldes det hensynet til alle de offentlige ansatte. Uanset om man mener, at den offentlige sektor skal udvides eller slankes, så har vi brug for en offentlig sektor.

For 20-30 år siden var attraktivt at være ansat i det offentlige. Der var god løn og tryghed i ansættelsen.  Men i dag klinger et job i det offentlige ikke ret meget i de unges ører. For store tunge politisk styret organer tiltrækker ikke de unge mennesker. Et gode mange unge (og alle andre lønmodtagere)  lægger vægt på i dag, er personalegoder (læs: fryns). Og dem er der jo reelt ingen af i det offentlige udover et tilskud på knap 200 kr. til årets julefrokost!

Så hvis det offentlige skal ind i kampen om de unge (meget vigtig, da en hel generation er på vej på pension), så skal man passe på ikke at fjerne sig fra de private konkurrenter.

Læs og tænk over den:

Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

De fattige spiser gratis

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.

»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.

Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Udnytter de fattige

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner…

- – - – T H E   E N D – - – -

Kan du finde dig selv i historien? Er du ham eller hende, som råber op og kræver mere – eller ham, som forlader selskabet (læs: forlader landet)?

Indtil der opstod en mulighed for at få penge tilbage i form af rabat, var der ingen som surmulede over at fire spiste gratis, at fem spiste billigt, mens den tiende betalte over halvdelen af regningen.