Netop nu er det årstid for diverse landsmøder rundt om i de politiske partier. Det politiske indhold vil jeg ikke kommentere, men jeg har noteret mig et par hændelser på Dansk Folkeparti og de Konservatives landsmøder.
Et par musikere er blevet oprørt over, at deres sange er “misbrugt” af de politiske partier. De vil nu lægge sag an for at få det stoppet.
Først var det Dansk Folkeparti, som brugte en ABBA sang og sidenhen de konservative, som lavede deres egen version af Afrika-sangen skrevet af Nanna Lüders.
Nu om dage ejer gud og hver mand et kamera, som både kan tage billeder og/ eller optage video. Derfor optages mange sekvenser rundt omkring. Det skete også på førnævnte landsmøder. Klippene er sidenhen vist på youtube.com og i tv.
Kære musikere! Vær glade for, at der er nogle som finder jeres sange gode. Lev med det.
Jamen, vi sympatiserer ikke med disse partier, skræpper de sikkert. Nej, men hvad så? Hvor mange sange er ikke gennem tiden blevet “misbrugt” i diverse forsamlinger herunder familiefester, hvor et bredt udsnit af “skidte” personer har deltaget? Jeg er overbevist om, at morderen Peter Lundin har sunget med på Jacobs Haugaards sang Hammer, hammer fedt ved en eller anden familiefest.
Skulle Jacob Haugaard rende rundt og forbyde, at diverse tekstmagere ikke på lege med melodien til årets konfirmationer? Hold da op!
Kommentarer