I dag er det fem år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde Muhammed-tegningerne. Manden, der bestilte tegningerne, kulturredaktør Flemming Rose, udgiver en ny bog.
Tavshedens Tyranni er bogens titel. Med bogen vil Flemming Rose lægge låg på sagen. Han vil forklare baggrunden for tegningerne og håber derved, at omverdenen kan forstå ham.
Jeg må ærlig talt sige, at manden er en smule naiv.
Hvordan i alverden tror han på, at den muslimske verden er på bølgelængde?
Har manden glemt De Sataniske Vers skrevet af Salman Rushdie?
Hele den muslimske verden stod klar til at slå manden ihjel. Hvor mange af dem havde egentlig læst bogen? Stort set ingen. Men de fik pisket en stemning i vejret, hvorved alle troede de vidste, hvad der stod i bogen.
Med det in mente tror jeg ikke, at Flemming Rose får held til at forklare nogen noget.
Det eneste at han opnår er, at risikoen for at han bliver slået ihjel eller at avisen bliver bombet, stiger markant.
Hvorfor blive ved med at provokere?
Kommentarer